Te og hygge i rytterstuen

Te og hygge i rytterstuen

Nu begynder de lange kolde måneder for alvor – og det mærker man selvfølgelig særdeles tydeligt som rytter. Vi bruger allesammen mange timer helt eller delvist udenfor: i standen, på ridebanen og i skoven. Hestene skal hentes ind fra folden hver aften og ud igen om morgenen, det foregår også udendørs. Og selvom stalden og den idendørs ridebane ikke er udenfor i traditionel forstand, er det heller ikke det samme som at sidde i stuetemperatur.

Det gør ingenting for langt de fleste af os – for vi er aktive og i gang dagen lang, så når det kommer til arbejdet med hestene, fryser man sjældent. Men indimellem er der alligevel noget ventetid, når man er klar til undervisning lige tidligt nok, eller man har lovet en anden rytter at hjælpe dem med at forbedre deres holdning og sidder som tilskuer i hele og halve timer.

Og så kan det være rigtigt rart med en rytterstue! Dertil hører selvfølgelig rigelige mængder te (gerne sort te) og masser af hygge, snak og en pause imellem alt det andet, man har gang i, når man er på en rideskole. Det er noget af det hyggeligste, jeg kan komme i tanke om at tage tyve minutters pause i rytterstuen med de andre ryttere efter en lang dag. Hvis man er heldig, er der også nogen, der stadig ridder, så man sin egen miniopvisning, og så sker der heldigvis også tit det, at der kommer lidt godter på bordet.

Related posts: