Sporer er unødvendigt bras!

Sporer er unødvendigt bras!

Ja, nu kommer der lidt personlig holdning på bordet. Jeg synes simpelthen ikke at sporer er gode på nogen måde!

Hvis du skal ride med sporer, skal du være ret så rutineret for ikke hele tiden at prikke til den stakkels hest. Og ER du en rutineret og god rytter, burde du slet ikke have brug for sporerne. Faktisk burde du slet ikke have brug for at sparke til hesten. Kommandoer og et let ryk fremad i sadlen burde være rigeligt. Der er ingen grund til at påføre hesten smerte.

Og jeg ved godt, at moderne sporer slet ikke er lige så slemme, som dem man ser i cowboyfilmene. De prikker ikke hul på hestenes hud, men jeg synes stadig det er synd konstant at prikke hesten i siden med en lille stump metal og jeg tvivler meget på, at det er 100% smertefrit.

Jeg har hørt nogle sige: “Nej nej, det gør slet ikke ondt på dem. Det er lidt ligesom at blive prikket med en kuglepen.” Ja, go’morgen! Det kan da også gøre nas! Og ikke mindst være VIRKELIG irriterende. Jeg forstår slet ikke, at man vil forsøge at retfærdiggøre det. Sporer bruges til at gøre hælspark mere smertefulde for hesten, så den løber. Det er unødvendig smerte. Du burde kunne få hesten frem uden. Punktum.

Related posts: