For meget mand til rejsetaske på hjul

For meget mand til rejsetaske på hjul

 

Jeg har altid syntes at en rejsetaske på hjul var lidt fesen. Det føles bare forkert at gå og trække sådan en lille vogn efter sig i stedet for at bære det.

Det er det samme med de “nye” kurve i supermarkedet. Jeg kan ikke døje at trække rundt på dem. Hellere slæbe den og brokke mig over, at den gnaver i både hånd og lår.

Turen til Frankrig fik mig dog omvendt. De tre dage i sengen havde afkræftet mig en del, så da vi skulle mod lufthavnen var det simpelthen for uoverkommelig en opgave at løfte den, så den fik lov at røre hjulene, der ellers aldrig er blevet brugt.

Lidt sølle og afkræftet gik jeg så der efter min kone, og den tanke der fyldte mest i mit hoved var, hvor fantastisk det var, at den skide kuffert havde hjul. Og der gik det op for mig, hvor åndssvagt det var, at jeg så længe har nægtet at bruge hjulene.

Hvorfor hulen skulle jeg gøre det besværligere for mig selv? For at virke mere mandig? Over for hvem? Min kone, der ruller med øjnene, når jeg nægter som en 4-årig, der ikke vil have leverpostej? Meningsløst. Fuldstændig meningsløst.

Og nu skal vi på indkøb. Skal jeg så trække kurven rundt? … Heck no! Den bliver båret! Manhood!

Related posts: