Jeg havde den underligste drøm i nat. Det var helt mørkt, selvom jeg ikke kunne se frem for mig, følte jeg mig udtørret, som hvis jeg stod midt i Saharas ørken i den tørreste, men mest solbeskinnet del af hele ørknen. Jeg kunne ikke flytte mig, kun mærke hvordan mørket suget al fugt ud af kroppen på mig, hvordan mine arme, ben, hænder, hoved, krop blev mere og mere tør som sandpapir. Jeg ville gerne skrige, men min mund var tør som hvis en blæser stod og blæste al fugt væk. Jeg følte mig som en vindrue der stille og rolig blev suget al nærring ud af, jeg ville ende som en lille indtørret rosin med sprukne revner og det hele, helt krøllet sammen og kedelig.
Pludselig i min drøm føler jeg at jeg falder, gulvet under mig, som jeg ikke kunne se på grund af mørket, forsvinder, og jeg falder, jeg falder igennem mørket, ned i et blå mørke, et grønt mørke, rødt mørke. Indtil jeg ender i et helt klinisk hvidt rum, jeg kan kun se hvidt frem for mig, så om rummet er kæmpe eller lille har jeg ingen fornemmelse af, jeg føler mig stadig helt udtørret som en rosin, men næringen bliver ikke suget ud af mig længere, nu er lyset kommet. Jeg begynder at snurre rundt om mig selv, der bagved mig, står et kar, et kæmpe stort kar, det er helt tomt, jeg sætter mig op i det alligevel, jeg sidder der, en lille indtørret rosin, da en kæmpe dunk biotherm lotion dukker frem, den pumper lotion ned i karret som jeg sidder i, de små dråber der rammer karret flyder stille rundt. Jeg ser den store biotherm lotion sprøjte lotionen ned i karret, og stille og roligt bliver karret fyldt op med lotion, lotion sniger sig stille op mod mig, den lille rosin i enden, lotionen når mine fødder, jeg kan mærke hvordan den tørre fornemmelse forsvinder og stille bliver erstattet af en fantastisk følelse af at være hel og af få energien og næringen tilbage, jeg svømmer ud i lotionen, og genopstår som en af guds engle.